Hvad er KOL?
KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.
Det er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Omkring 320.000 danskere lever med KOL, men kun halvdelen ved, at de har sygdommen.
KOL er en sygdom, hvor lungernes væv er beskadiget, og hvor luftvejene er forsnævrede.
De typiske tegn på KOL er: hoste, åndenød, pibende/hvæsende vejrtrækning i mere end 2 måneder.
KOL er en kronisk sygdom. Hvis du får konstateret KOL, skal du leve med sygdommen resten af livet.
Heldigvis er det muligt at bremse sygdommens udvikling. Det kan du især gøre ved at stoppe med at ryge, tage medicin og træne.
Du kan finde ud af, om du har KOL ved at få lavet en lungefunktionsmåling.
Er du over 35 år, nuværende eller tidligere ryger og har et af følgende symptomer
- Hoste
- Hvæsen fra luftvejene
- Åndenød
- Opspyt
- Gentagne luftvejsinfektioner
Så vil vi gerne tilbyde dig en undersøgelse af din lungefunktion.
Kontakt lægehuset for at bestille en tid
Kontrol af KOL
Vi anbefaler minimum en årlig kontrol af din KOL.
Kontrol af KOL, lungefunktionsundersøgelser og årskontroludføres ved sygeplejerske, under lægelig supervision.
Der vil bl.a være samtale om livsstil, tobaksforbrug, vægt, motion og medicingennemgang
Som noget nyt kan der blive udfærdiget en behandlingsplan, en såkaldt “forløbsplan”, for KOL behandlingen. Her igennem kan du også følge med i din KOL behandling.
Randers Kommune tilbyder program med træning af fysioterapeuter og undervisning om KOL. Det er gratis. Vi kan henvise dig, hvis du har KOL.
Hvad er Astma?
Astma er en kronisk lungesygdom, hvor der er en vedvarende irritationstilstand i luftvejene (bronkierne). Irritationstilstanden kaldes inflammation og viser sig ved:
- anfald af åndenød på grund af pludselig forsnævring af luftvejene,
- øget følsomhed i luftvejene. Når du udsættes for stoffer
(allergener), du er allergisk over for, eller for kold luft, fysisk anstrengelse, røg
eller stærke lugte fører dette til hoste, slimproduktion og åndenød.
Symptomer
Hovedsymptomet på astma er, at man i perioder oplever åndenød med pibende eller hvæsende vejrtrækning. Det kan føles, som at trække vejret gennem et sugerør. Ofte er der også hoste, og der er slim i luftvejene, som må hostes op. Også tør hoste, især om natten og i morgentimerne, kan være et tegn på astma. Nogle gange kan astma være svær at skelne fra lungeinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse.
Astma optræder i alle grader, fra lette og spredte anfald til svære, daglige anfald, som på sigt kan føre til en vedvarende nedsættelse af lungefunktionen. Sygdommen kan som regel behandles effektivt med astma medicin.
Hvad er årsagen til astma?
Man har øget risiko for at få sygdommen, hvis ens forældre og søskende har astma.
I ca. halvdelen af tilfældene optræder astma sammen med allergi over for inhalerede stoffer, fx pollen, husstøv og dyrehår. Hos den anden halvdel kender vi ikke årsagen til astma. Der findes bestemte erhverv, fx bagere og svejsere, hvor astma oftere forekommer. Det ser også ud til, at passiv rygning kan øge risikoen for astma hos børn.
Aktiv rygning i voksenalderen fører ikke med sikkerhed til udvikling af astma, men kan give anledning til udvikling af KOL, som kan give samme symptomer som astma. Aktiv rygning forværrer dog ofte symptomerne ved astma og gør, at sygdommen bliver sværere at behandle.
Specielle forhold hos børn
Astma er meget almindelig hos børn. Den viser sig ofte som langvarig hoste i forbindelse med en forkølelse. Børnene hoster ofte om natten. Hoste kan også udløses ved gråd, råb, latter eller fysisk anstrengelse. Børnene stopper derfor op tidligere end deres jævnaldrende under leg, sport eller anden fysisk aktivitet.
Småbørn med infektion i luftvejene kan have hvæsende og pibende vejrtrækning, uden at der er tale om astma. Denne tilstand kalder man ofte for astmatisk bronkitis. De astmatiske symptomer svinder ofte i 3-års-alderen blandt ca. 2/3 af børnene, men ca. 1/3 af børnene fortsætter med at have astma ind i voksenalderen.
Undersøgelser ved astma
En lungefunktionsundersøgelse kan afgøre, om lungekapaciteten er nedsat. Ved astma er den ofte normal eller kun let nedsat (modsat KOL), og ofte bliver din lungefunktion helt normal efter inhalation af astmamedicin.
Ved en måling af lungefunktionen puster man i et apparat (spirometer), som måler den mængde luft, som blæses ud, og også den hastighed, hvormed luften kommer ud. Det typiske ved astma er, at lungefunktionen varierer over tid: det vil sige, at den for det meste er normal, men at den i forbindelse med en forværring (anfald) er nedsat, og at luften er længere tid om at strømme ud af lungerne.
I mange tilfælde er der en sammenhæng mellem astma og allergi. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at få foretaget en allergitest, hvis man mistænker allergi over for fx pollen, pelsdyr, støv eller andet. Derved kan man blive opmærksom på at undgå bestemte ting og få behandlet en eventuel allergi.
Vi tilbyder i lægehuset udredning for astma. Dette udføres ved sygeplejerske under lægelig supervision
Behandling af astma
Formålet med astmabehandling er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald.
Der findes en lang række effektive lægemidler til behandling af astma. Lægemidlerne kan inddeles i to grupper:
- Anfaldsmedicin udvider luftvejene og anvendes derfor under selve astmaanfaldet. Medicinen åbner luftvejene ved at få de små muskler, som omkranser luftvejene, til at slappe af. Anfaldsmedicin omfatter først og fremmest beta2-stimulerende midler, som man inhalerer ned i lungerne.
- Forebyggende medicin forhindrer nye anfald og skal tages hver dag. Medicinen gør, at luftvejene bliver mindre følsomme og irritable over for de påvirkninger, som ellers ville udløse et astmaanfald. De forebyggende lægemidler omfatter først og fremmest binyrebarkhormon til inhalation, men der findes også tabletter, som har lignende virkning (montelukast).
Hvad kan jeg selv gøre?
Ved astma bør man først og fremmest prøve at undgå ting og situationer, som kan forværre astmaen fx: støv, pollen og tobaksrøg
Det er vigtigt, at være i god fysisk form. Man kan sagtens fortsætte med at dyrke motion, også på højt plan, selvom man har fået konstateret astma.
Kontrol af astma
Vi anbefaler minimumen årlig astmakontrol.
Her laves lungefunktionsundersøgelse, samt der vil være samtale omkring livsstil, tobaksforbrug, motion og medicingennemgang.
Kontrol af astma udføres af sygeplejerske under lægelig supervision.
Symptomer på forværring af astma kan være, at du vågner om natten, du har svært ved at komme af med en forkølelse, du bliver lettere forpustet, at du tager anfaldsmedicinen mere end 1 gang om ugen eller at du hoster meget.
VED FORVÆRRING AF ASTMA, SKAL MAN KONTAKTE LÆGEN
Vejledning til brug af din inhalator:
https://min.medicin.dk/Multimedia/Film/
Hvad er høfeber?
Op mod 1 million personer i Danmark har høfeber, men mange er ikke klar over det. Hvis dine søskende eller forældre har eller har haft en allergisk sygdom, har du større risiko for selv at få det. Høfeber kan opstå hele livet. Nogle vokser fra det, mens andre er plaget af det hele livet.
Der er to vigtige årsager til, at du skal sørge for, at din høfeber er velbehandlet. Høfebersymptomer kan påvirke din livskvalitet markant – du kan have svært ved at sove, arbejde og i det hele taget koncentrere dig, – og høfeber kan øge risikoen for, at du udvikler astma. Cirka en fjerdedel af dem, der har høfeber, har- eller vil udvikle astma på et senere tidspunkt i livet.
Har du ikke fået stillet den korrekte diagnose, er der desuden risiko for, at du fejlbehandler dig selv. For eksempel kan brug af næsespray mod forkølelse have alvorlige negative konsekvenser, hvis du bruger det for længe mod høfeber.
Symptomer
Høfeber viser sig ofte ved symptomer fra øjne og næse. Øjnene kan klø, hæve, løbe i vand og blive røde. Næsen kan blive stoppet, løbe med vandigt sekret og klø generende, og du kan nyse hyppigt. Derudover kan du for eksempel få hovedpine og være træt eller meget utilpas. Hvis du har disse gener på bestemte tidspunkter af året, er årsagen typisk allergi over for pollen eller udendørs skimmelsvampesporer.
Pollenallergi kan desuden vise sig ved, at du ikke kan tåle bestemte fødevarer og eksempelvis oplever kløe i munden. Hvis du har symptomer hele året, kan du være allergisk overfor husstøvmider eller pelsdyr. Du har sikkert allergi, hvis du har høfebersymptomer og de forsvinder, når du bruger medicin mod høfeber. Men det er vigtigt at vide præcis, hvad du er allergisk overfor, så du kan undgå eller mindske kontakt til det, du ikke tåler.
Nogle mennesker med pollenallergi får også høfebersymptomer, når de spiser bestemte fødevarer. Det kaldes krydsreaktion og skyldes, at stoffer i fødevarerne ligner dem, som findes i pollen.
Symptomerne er oftest kløe i munden og lettere hævelse på læberne, i mund, i gane eller svælg.
Undersøgelse ved høfeber
I mange tilfælde kan lægens stille diagnosen ud fra din sygehistorie, især hvis symptomerne skyldes pollen og optræder “ i sæsonen”. I nogle tilfælde ønsker lægen dog en allergitest. I lægehuset tages en blodprøve, der måler allergenantistof.
Behandling af høfeber
Hvad kan du selv gøre?
Kan du undgå at komme i nærheden af det, du er allergisk over for, er det den mest effektive måde, men ikke altid den letteste. Derudover kan du:
- undgå aktiv og passiv rygning
- ved høfeber på grund af pollen: holde døre og vinduer lukket i perioder med høje pollental og vente med at lufte ud til sent om aftenen, efter at duggen er faldet
- ved allergi over for dyrehår: undgå at have pelsdyr i hjemmet – også andre dyr end det, du har fået konstateret allergi overfor
- ved allergi over for husstøvmider og skimmelsvampe: nedsætte luftfugtigheden ved at sørge for god udluftning og undgå at tørre tøj inden døre, vaske dyne, pude og rullemadras, støvsuge grundigt i soveværelset og eventuelt anvende et madrasbetræk, som de små partikler fra husstøvmiderne ikke kan passere igennem.
Medicinsk behandling
Høfeber kan lindres med midler, der dæmper den allergiske reaktion. Nogle gange er symptomerne mere kroniske og kommer ikke i anfald, fx ved allergi over for mider.
Lette tilfælde
I de letteste tilfælde kan du tage tabletter med antihistaminer, der virker ved at hæmme virkningen af histamin. Tabletterne modvirker symptomer fremkaldt af histamin i hele kroppen. Antihistaminer findes også til lokalbehandling i form af øjendråber eller næsespray.
Sværere tilfælde
I lidt sværere tilfælde, hvor der er symptomer flere gange om ugen, vil du have gavn af næsespray med små mængder binyrebarkhormon. Denne behandling virker langsomt (over flere dage), men har en god effekt også på den stoppede næse. Der findes næsespray, der indeholder både antihistamin og binyrebarkhormon.
Alvorlige tilfælde
I alvorlige tilfælde kan lægen foreslå binyrebarkhormon som tabletter.
Kommer det på tale, eller er der for mange bivirkninger eller besvær ved antihistamin og næsespray, kan du blive vaccineret.
Denne form for vaccination kaldes også hyposensibilisering eller allergen immunterapi. Behandlingen nedsætter behovet for medicin – eller får medicinen til at virke bedre. Har du allergi over for græspollen, træer eller husstøvmider, er der også mulighed for en behandling i tabletform. Her skal du hver dag i 3 år tage en tablet, som indeholder ekstrakt fra græspollen , pollen fra birk og elm eller husstøvmider. Herved tilvænnes kroppen langsomt til disse allergener.
https://vimeo.com/medicindk?embedded=true&source=video_title&owner=11559074